Jette Plesner Dali

Det hele var glemt. Det var foregået under Krasniks radar, og hvis han så disse ting i det hele taget, var det kun som frustrerede handlinger begået af arme ofre for Vestens ondskab.

Kritiserer man islam, er man således selv ude om det, hvis der tilstøder én noget ondt. En opfattelse der normalt hører hjemme blandt religiøse fanatikere, også her i Danmark, men som altså i dag synes overtaget af flere toneangivende danske medier.

Lars Hedegaard må nu, formentlig resten af livet, leve med at få sin personlige frihed stærkt begrænset. Alligevel har han ikke givet op, snarere tværtimod. Fra sit safe-house udtaler han, at “det er mere nødvendigt end nogensinde at kæmpe for ytringsfriheden.”

Jeg savner, såvel hos Christoffersen som Hesselager, en vilje til også at forholde sig til de grupper af “forhånede”, som støtter ideologien om, at det er da helt i orden at dræbe. Ikke bare det frie ord, men også samfundsdebattører ..

Når Højesterets syv dommere i morgen afsiger dom over Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard ved vi mere om, hvorvidt Mona Sheikh får ret i spådommen om, at “Hedegaard- og Pittelkow-tiden er slut”. Og Højesteret de facto forvandlet til en shariadomstol.