Jette Plesner Dali

Ifølge Karina Lorentzen (SF), formand for Retsudvalget forventes Straffelovsrådet meget snart at komme med et oplæg til Folketinget.

Rådet, der hører under Justitsministeriet, blev af den tidligere VK-regering bedt om at gennemgå straffeloven, specielt sædelighedsforbrydelser samt vurdere, om der kunne være behov for opstramninger.

Karina Lorentzen har været ude at sige, at Rådet - formentlig - vil anbefale en “fælles strafferamme for alle former for voldtægt”.

Når det drejer sig om voldtægt synes ofrenes retsstilling da også så ringe, at det grænser til kønsdiskrimination. Kun én ud af 30 voldtægter får et retsligt efterspil.

Problemet er så grelt, at Amnesty International for nogle år siden påtalte det overfor regeringen:

“Det er et brud på menneskerettighederne, når staten forsømmer sin pligt til at vise rettidig omhu og beskytte kvinder mod seksuelle overgreb, efterforske forbrydelser og retsforfølge formodede gerningsmænd”.

Gruppevoldtægt eksisterer ikke

Når det gælder gruppevoldtægt, er kvinderne endnu ringere stillet. Gruppevoldtægt eksisterer nemlig ikke - officielt.

“En voldtægt er en voldtægt” oplyser Rigspolitiet, uanset om der er én eller flere gerningsmænd.

Tidligere justitsminister Lene Espersen (C) lovede ellers helt tilbage i 2003 og igen i 2006, at gruppevoldtægt skulle have sin egen gerningskode. Som med så meget andet hos de konservative blev det dog blot ved snakken. I dag ni år senere er der stadig intet sket.

At der er behov for nytænkning på området ses bl.a. af, at flere kvinder voldtages af grupper.

At det forholder sig sådan fremgår af rapporten “Voldtægt der anmeldes”, del tre, udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd. I rapporten undersøgte man voldtægter, hvor offeret ikke kendte gerningsmanden for årene 1990-92 med årene 2000-2002.

Flemming Balvig, professor i retssociologi ved Københavns Universitet, som står bag rapporten fortæller:

“Der er sket en markant stigning i gruppevoldtægter”. Mens det i den første årrække var hver syvende voldtægt, som var en gruppevoldtægt, var det i perioden 2000-2002 mere end hver fjerde.

Herudover fremgik det af rapporten, at de fuldbyrdede overfaldsvoldtægter var blevet alvorligere. Kvinderne fik flere fysiske skader, og der var oftere flere gerningspersoner sammenlignet med tidligere.

Ifølge Flemming Balvig et forhold, som gør, at oplevelsen af voldtægten er betydeligt alvorligere, end når det drejer sig om en enkelt gerningsperson.

Hertil kommer, at hver anden voldtægtsdømt er udlænding. Dagbladet B.T. kunne således 22/7 fortælle, at irakere, iranere, tyrkere og somaliere er overrepræsenteret i voldtægtsdomme i Danmark:

Mere end hver anden gang dommere i 2010 dømte en mand for voldtægt, var den dømte enten indvandrer eller efterkommer af udlændinge viser tal fra Danmarks Statistik.

Det fik Karin Helweg-Larsen, speciallæge og seniorforsker til - direkte adspurgt af dagbladet B.T. - at antyde, at “dommerne måske kunne have en ubevidst tendens til at frikende den pæne Hellerup-dreng, hvor han dømmer den unge fløs fra Nørrebro”.

Altså endnu en såkaldt “uafhængig forsker”, som politiserer og værdilader - istedet for alene at forholde sig til fakta.

Endnu mere ubegribelig var hendes udtalelse om, at danske piger skal “lære, at der er forskel på, hvordan man opfører sig overfor folk fra forskellige kulturer”.

Tag hensyn til sharia

Dén bliver de uden tvivl glade for i Advokatsamfundet, hvis formand, Søren Jenstrup allerede i 2010 slog til lyd for, at retsvæsenet burde tage større hensyn til borgernes kulturelle, religiøse og tradionsbestemte normer. Helt præcist inddrage større elementer af sharia i dansk lovgivning.

Og Dommerforeningen bakkede op.

Sharia-advokaterne vil have os til at tro, at sharia’en vil gavne eksempelvis muslimske kvinder. Intet kunne være mere forkert.

I Danmark gælder dansk lov - og den er ens for alle. Og sådan skal det fortsat være.

Det er direkte pinligt, når Advokatsamfundet, Den Danske Dommerforening og Karin Helweg-Larsen, som ifølge eget udsagn i årevis har forsket i overgreb (sic!) alle uden videre underkaster sig middelalderlige og kvindefjendske normer.

De skulle skamme sig og i stedet lytte til Anne Birgitte Stürup, anklager og mangeårig feminister, som siger:

“Selvfølgelig kan man færdes i et nok så lille skørt uden at sige, at man er et tagselvbord”.

Hold øje med Straffelovsrådet

Vi kender endnu ikke Straffelovsrådets anbefalinger på det retlige område. Men med tanke på den omsiggribende “generøsitet” og “forståelse” i forhold til islamiske værdier, som nærmest dag for dag synes at brede sig lige fra DR over folkeskolen til Folketinget, mener jeg, at der er al mulig grund til at holde et vågent øje med udviklingen.

I modsat fald risikerer vi måske at måtte vinke farvel til flere af vore frihedsrettigheder, som vi kender dem i dag.

(Artiklen blev første gang offentliggjort på www.sappho.dk/klummen, hvor man også kan se læsernes kommentarer)