Skræmmebilleder

I en såkaldt international kommentar giver Iran-ekspert og adjunkt ved Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling i dagbladet Information 3/2 sin vurdering af USA og Israels “sabelraslen” mod Iran grundet landets atomprogram.

Der er ingen grund til bekymring: frygten for hvad det iranske præstestyre formodes at ville gøre den dag, man står med et fuldtudviklet atomvåben, er ikke alene stærkt overdrevet, den er også uvederhæftig. Krigsretorikken er ifølge Elling alene et slet skjult ønske fra Vesten om at fjerne præstestyret og få kontrol over landets olie.

Til trods for at Rasmus Elling har studeret i Iran og i øvrigt taler såvel flydende engelsk som farsi (persisk), hævder han frejdigt, at Israels forsvarsminister Ehud Barak ikke har andet et et “fejloversat citat fra en syv år gammel iransk præsidenttale til at fremmane et gammeltestamentligt dommedagsscenarie: Iran vil udslette Israel.”

Det er her, kæden hopper af for den Iranvenlige adjunkt. Eksemplerne på Irans trusler om at “smide jøderne i havet” og “udslette Israel fra jordens overflade” er legio.

Seneste har Irans øverste religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei i en artikel offentliggjort på utallige iranske regerings- og militære websites, givet udtryk for, at “Israel er en kræfttumor i Mellemøsten” og at “folkemord på jøderne er en moralsk pligt”. Artiklen er skrevet på farsi, et sprog som Rasmus Elling ifølge sit imponerende cv behersker flydende.

Synspunkter som selv ikke de mest Iranvenlige kræfter kan tilbagevise, og som da også finder stor opbakning i OIC, Sammenslutningen af Islamiske lande, hvor flere religiøse og politiske ledere jævnligt følger trop og opfordrer den muslimske Ummah til at stå sammen og én gang for alle gøre Holocaust færdig.

Man kan muligvis ikke forvente, at en Iran-ekspert ved Københavns Universitet har overblik over samtlige artikler publiceret i internationale og hjemlige medier. Alligevel forekommer det en anelse suspekt, at Elling kun kan henvise til et “fejloversat citat fra en syv år gammel iransk præsidenttale”.

Som læser efterlades man med det indtryk, at Rasmus Christian Elling opfatter Iran som en ren fredsdue, mens de israelske ledere, ja Israel i sig selv faktisk er kernen til samtlige problemer.

4 comments to Skræmmebilleder

  • Bjarke Rosenkilde

    Hele den islamske retorik går jo ud på at offer gøre sig selv og dæmonisere kristne og jøder, som i virkeligheden er dem der skal omvendes ved sværdet.
    Hvis Elling ikke er klar over, at Ahmeddinejihad har til hensigt at straffe Danmark for sin tilsvining af Muhamed i forbindelse med de velkendte tegninger mere end antyder at hans hørelse enten ikke er helt intakt eller også er usædvanligt selektiv.

  • Jørgen

    Hørt!!

    Fantastisk at nogen tør sige ej blot sin mening men sandheden.
    Iran er en Islamisk Stat som er styret af Mennesker som opfatter mohammed (ham som slog mænd og drenge ihjel og solgte`eller det der var værre´deres koner og døtre)som det højeste forbillede?!

    Gud hjælpe os alle!!
    Go Jette!!

    (og NEJ jeg er IKKE racist, blot klar over islams fortræffeligheder, som åbenbarer sig overalt hvor islam breder sig)

  • Kirsten Madsen

    Der er ikke noget nyt i, men fortsat påfaldende, at adjunkt ved Kbh’s Universitet, Rasmus Christian Elling og mange andre “eksperter” med en eller anden tilknytning til et af vort lands universiteter, er besat af islam og islamiske regimers gøren og laden med fokus på disse regimers uskyld i terror mod og forfølgelser af egne ikke islamiserede mindretal og i “Krigens Hus”, ikke helt islamiserede lande. Deres skyts rettes især mod Israel,dette stolte og fantastiske land, der forsvarer sig og sine - helt modsat vore egne og Vestens dhimmier eller kapoer om man vil.
    Skyldes det, at besætningen på universiteterne dels selv forfølger på “eget” område og dels er de rene indoktrinerings- og udklækningsmaskiner af islams tjenere, som vi har oplevet det med kommunismens/ venstresocialismens udbredelse? At indarbejde had mod friheden, sit eget lands kultur og ikke omvendte befolkning og derved -ikke mindst- selv svinge sig op til at udgøre toppen i et totalitaristisk dansk samfund? Og det tilmed ved at udnytte demokratiet!
    Tja,det er unægteligt også det mest trygge, bekvemme og givtige sted at placere sig under sådanne samfundsforhold.
    Sådan var det også dengang nazismen hærgede og inden for den hakkeorden, der opstår under sådanne samfundsforhold og gør sig gældende helt ud i de uundgåelige grusomme slave/fangelejre.
    Det er ikke skræmmebilleder, det er virkelighed.

  • Kaj Møller

    Normalt sidder jeg blot her (med halvmånelagde arme - ikke korslagte - som er et politisk ukorrekt udtryk) og læser med uden at kommentere, men……
    Til Jette - og alle I andre:”Fortsæt endelig!”
    Bedste hilsner

Skriv en kommentar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>