Mørket sænker sig over Levanten
Jeg håber ikke, jeg i fremtiden bliver syg på en chartertur til Tyrkiet. For så kan jeg risikere at blive behandlet af en læge, der ved meget om Koranen, men intet om banale infektionssygdomme. Det må blive en af konsekvenserne, hvis de nyeste reformer bliver til virkelighed i Tyrkiet.
Tyrkiets største parti, det islamistiske AKP, er ved at nivellere universiteterne ved at sidestille dem med Koran- og præsteskoler. Det er det mest markante skridt væk fra den udvikling, som hidtil har karakteriseret alle moderne stater: Et undervisnings- og uddannelsessystem, der bygge på videnskab og fornuft. Og nu erstatter det med et uddannelsessystem, der bygger på Koranen.
Jeg ved heller ikke, om jeg fremover tør flyve med tyrkiske luftfartsselskaber. Hvilken uddannelse får piloterne? For når universiteterne fyldes med unge mennesker, som kan deres Koran i stedet for deres matematik og fysik, deres Hadith i stedet for menneskerettigheder. Og deres viden om kvinder skal bygge på et 1400 år gammelt skrift, så bliver Tyrkiet ikke et land, der i fremtiden bliver præget af hverken økonomiske, teknologiske eller demokratiske fremskridt.
Mørket sænker sig over Levanten.
(Ovenstående blev bragt første gang i Berlingske Tidende den 18. juni 2004)
Jette glemmer den muslimske fatalisme, som hidtil især bus- og lastbilchauffører har været kendt for. Ens skæbne er allerede forudbestemt og nedskrevet i Allahs bog (aflastes han mon af englesekretærer?), så hvorfor bekymre sig om fart, køretøjs eller vejs tilstand, når resultatet bliver det samme. At man sådan overlader det hele til de himmelske magter, har længe haft en kendt indflydelse på ulykkesstatistikken, så hvorfor skulle det ikke også gælde for piloter? I alle tilfælde hvis deres uddannelse bliver baseret på Koranen i stedet for den alle andre steder kendte.