Humanister bør lægge afstand til SF
I Kristeligt Dagblad 30/10 kan SF’s MEP-kandidat Fathi El-Abed dårligt skjule sin fryd over, at den arabiske TV-kanal al-Jazeera forsøger at give et forvrænget billede af Danmark som et land, hvor racisme og fremmedhad florerer.
Det giver nemlig Hamas-tilhængeren Fathi El-Abed, der også er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, endnu en anledning til at lange ud efter Dansk Folkeparti under overskriften ”De borgerlige bør lægge afstand til DF” med sine velkendte floskler om, at DF dæmoniserer, graver grøfter og truer sammenhængskraften i det danske samfund.
Fathi El-Abeds rablerier er ikke mere end et skuldertræk værd ud over, at det er på sin plads at notere sig, at det var unge indvandrerbøller med oprindelse i de muslimske lande, som i sammenhængskraftens navn fik jaget bl.a. præsten i Tingbjerg ud af sin embedsbolig.
Til gengæld vil det nok lige være på sin plads at gøre opmærksom på, at de såkaldte humanister i SF med Fathi EL-Abed i spidsen under den sidste konflikt i Mellemøsten bakkede op bag det Hamas, der åbenlyst erklærede, at man brugte kvinder, børn og gamle som levende bombeskjolde ved Hamas’ militære installationer.
Glemt er heller ikke den unge palæstinenser, der stod og heilede under den proisraelske demonstration på Københavns Rådshusplads den 10 januar tidligere i år.
Under et dialogmøde i Fællessalen på Christiansborg 14/9, arrangeret af Dansk-Israelsk Selskab den dansk-jødiske fredsgruppe, New Outlook og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening sagde Fathi El-Abed det ligeud med ordene: ”Kom ikke og bed mig om at tage afstand fra vold.”
Læg så dertil, at SF støtter den palæstinensiske terrororganisation PFLP, som bl.a. Blekingegadebanden arbejdede for, og ligeledes, at SF også støtter den colombianske terrororganisation FARC, der bl.a. står bag massakre mod indianerlandsbyer.
Med ordene ”nok er nok” mener Fathi El-Abed, at de borgerlige bør lægge afstand til Dansk Folkeparti. Skal nogen endelig lægge afstand til nogen, vil det være noget mere på sin plads at opfordre humanister til at lægge afstand til det voldsforherligende SF, som Fathi El-Abed uden at ryste på hånden repræsenterer.
Nye kommentarer