Aldrig på Frederiksberg
Hvis det står til Dansk Folkeparti, vil vi aldrig i Frederiksberg Kommune komme til at opleve københavnske tilstande, hvor børn i kommunens institutioner kun kan få religiøs halalmad, og hvor bystyret nu giver tilladelse til, at et helt kvarter skal domineres af en stormoské.
I København stemte de konservative sammen med de radikale og det røde flertal for godkendelse af moskébyggeriet, medens Venstre af en eller anden grund undlod at stemme. Kun DF’s tre medlemmer af borgerrepræsentationen stemte imod.
Nu ved vi ikke, hvordan de øvrige politiske partier på Frederiksberg forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt bespisningen af børn i kommunens institutioner af politisk korrekte grunde udelukkende skal være halalmad, eller om kvarterer på Frederiksberg skal domineres af en stormoské. Sporene fra København skræmmer imidlertid.
Men vi kan i hvert fald garantere, at den folkelige, nationalkonservative fornyelse, som DF står for og ønsker her i kommunen, ikke handler om bevidstløs politisk korrekthed, men tværtimod om at varetage helhedens interesser.
Det betyder, at intet religiøst mindretal, uanset om det er højtråbende eller ej, får lov til at dominere kommunens udvikling og daglige liv. I hvert fald ikke hvis det står til DF.
Skrevet sammen med Peter Vandgaard, kb-kandidat (DF).
Nye kommentarer