Jette Plesner Dali

Terror har efterhånden antaget mange former. I udlandet med selvmordsbombere og konventionelle bomber med efterhånden tusinder af uskyldige ofre til følge, ambassadeafbrændinger samt mord og forfølgelse af anderledes troende og tænkende.

I Danmark har vi hidtil levet med minoritetsterror i form af afbrændte børnehaver og biler, kvarterer udsat for totalt hærværk, hærværk i retssale, når en dom er gået en udlænding imod, kirkebesættelser og intimidering af jøder samt overfald og mordforsøg på jøder, som det skete i Odense sidste år.

Skudepisoden i Vollsmose, hvor politiet blev beskudt med skarpe skud fra et automatvåben, demonstrerer imidlertid med uhyggelig klarhed, at terroren mod det danske samfund nu også er begyndt at antage dødbringende former. Terrorgrebet strammes, og ansvarlige myndigheder reagerer som sædvanlig med at nedtone det hele. De mener åbenbart, at mindretallets terror hører hjemme i småtingsafdelingen som noget, vi må se at vænne os til.

Således udtaler talsmanden for Fyns Politi, Benny Linde Larsen, at det blot er “en spontan enkeltstående hændelse, der er opstået i forlængelse af en oppisket stemning efter et færdselsuheld. For udviklingen i området er positiv”.

I så fald er den positive udvikling i Vollsmose præget af ganske mange “enkeltstående hændelser” i Vollsmose. Således for en lille måned siden, hvor politiet forsøgte at anholde tre mænd, den ene bevæbnet med en pistol. To af dem undslap i den fjendtlige menneskemængde, der havde forsamlet sig.

Skal man tro beboerne i Vollsmose, vil den såkaldt positive udvikling bl.a. give sig udslag i, at det fremover vil myldre med “enkeltstående hændelser”. Fyens Stiftstidende har talt med en af dem, 29-årige Malkit. Han er universitetsstudrende og fortæller bl.a.:

-Vi har våben i Vollsmose. Masser af våben. Maskingeværer, sprængstoffer, pistoler og alle de våben, du overhovedet kan forestille dig. Det er kun et spørgsmål om tid. Når politiet åbner ild, så åbner Vollsmose ild, og så bliver der for alvor kaos og ghettotilstande.

Malkit oplyser, at adskillige unge i bydelen hver fredag træner i våbenbrug og tilføjer:

-Alle i Vollsmose hader politiet. Unge og gamle. Forældrene lærer endda deres børn op til, at politiet er ondt.

Så nytter det ikke meget, at Odense Kommune netop har afsluttet en 7-årig renoveringsplan for området og dets ca. 10.000 indbyggere, der har kostet omkring 50 millioner kr. Og det nytter heller ikke meget, at bydelen dagen efter skudepisoden afholdt en i forvejen planlagt blomsterfest. Det er bare overflade. Den onde stemning mod politiet og det danske samfund er der stadig.

Til gengæld er den folkesocialistiske stemmefisker Villy Søvndal påfaldende tavs. Her skulle der da ellers være rig mulighed for at råbe: “Gå ad helvede til!” En udtalelse der som bekendt gav ham sit store folkelige og politiske gennembrud.

Men måske husker stemmefiskeren stadig sin kritik af regeringens indsats mod bandekriminalitet,  hvor han bl.a. gav regeringen det råd at “gøre brug af de gode erfaringer med nærpolitistationer i Vollsmose og Gellerup”.

I Vollsmose var det to betjente fra nærpolitistationen, der blev beskudt, og i Gellerup brænder de børnehaver og vuggestuer af.

Ifølge beboeren Malkits udtalelser til Fyens Stiftstidende var skudsalverne og bilafbrændingerne kun opvarmning. I Jyllands-Posten 16/8 kommenter Ralf Pittelkow episoderne i Vollsmose og skriver bl.a.:

“I Storbritannien taler man om “no-go areas” (adgang forbudt for andre). I Frankrig hedder det “zones de non-droit” (lovløse zoner), i Tyskland findes et lignende udtryk: “rechtsfreie Zonen”. Pittelkow ser den samme udvikling mod et opsplittet samfund i Danmark, hvor respekt for myndighederne forfalder, og hvor statens autoritet begynder at smuldre, og skriver:

“Det er en farlig udvikling, og den er meget svær at vende. Men det værste, man kan gøre, er at bagatellisere eller ligefrem opmuntre lovløsheden”.

Justitsministeren bør i den anldning snarest mulig tage en alvorlig snak med talsmanden for Fyns Politi, Benny Linde Larsen.

At Odenses borgmester, den konservative Jan Bøje, ligeledes gør, hvad han kan for at bagatellisere hændelserne, må blive et spørgsmål mellem ham og vælgerne ved kommunalvalget den 17. november. Man har da lov at håbe.