Terroristernes vagtparade eller 2000 raketter om året
fentliggjort d. 12. januar 2009 på Stiftenblog.dk og Altinget.dk
Så oplevede vi det i København i lørdags. Den palæstinensiske terror har nu bredt sig til Danmark, hvor heilende palæstinensere og deres tilhængere på venstrefløjen skreg Down, down Israel, down, down demokrati, down, down Danmark, ligesom man også kunne høre råbet Vi vil gerne dræbe alle jøder verden over, alle jøder skal slagtes.
Alt sammen dokumenteret i en video, som svenske Ted Ekeroth optog, og som nu er lagt ud på Sappho.dk.
Det er muligt, at Hitlers palæstinensiske arvtagere og deres medløbere på venstrefløjen ikke bryder sig om demokrati, alligevel havde godt og vel fem hundrede mennesker denne lørdag en helt anden opfattelse. De trodsede terroristernes vagtparade og mødte op på Rådhuspladsen for at udvise sympati for Mellemøstens eneste demokrati. En demonstration, der kun kunne gennemføres takket være det faktum, at politiet havde lagt en jernring omkring Rådhuspladsen for at beskytte demokratiets tilhængere mod overfald.
Jeg deltog selv i denne demokrati-demonstration i dagens Danmark anno 2009, hvor Grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed nu kræver et massivt politiopbud for at blive til virkelighed, og jeg hørte talere fremlægge de facts, som især Damarks Radio og store dele af dansk presse fortier omkring konflikten i Mellemøsten.
Blandt talerne var min partifælle Søren Espersen, der som journalist havde sin research og sine facts i orden og blandt andet kunne fortælle, at:
Jeg tror ikke, at danske forældre vil kunne forstå, hvad det vil sige at aflevere sin lille dreng i børnehaven og have en næsten sikker forvisning om, at han også i dag kommer til at tilbringe timer nede i beskyttelsesrummet. Og at sidde på sit arbejde, når raketterne slår ned – og så bare håbe på, at barnet også denne gang kom i sikkerhed.
I byerne omkring Gaza har dette været dagligdag, siden israelerne i 2005 frivilligt gav området til araberne. Siden da har Hamas skudt mere end 7.000 raketter ind i Israel. De er på må og få blevet fyret af sted – altid mod beboede områder.
Og her har vi altså hovedårsagen til den aktuelle konflikt, nemlig at israelerne var så tåbelige og så naive, at de afstod Gaza til palæstinenserne med det resultat, at de fredselskende palæstinensere nu kom så tæt på, at de kunne sende raketter ind over civilbefolkningen i værgeløse israelske byer.
Mere end 7.000 raketter over en firårig periode betyder et par tusinde raketter om året eller i gennemsnit fem raketter om dagen. Regnestykket er meget enkelt, og spørgsmålet er ligeledes i al sin enkelhed, om en ansvarlig regering ville kunne tillade sig at ignorere, at dens befolkning bliver beskudt med raketter hver eneste dag?
Den anden af demonstrationens hovedtalere, formanden for Dansk Zionistforbund, Max Meyer, skar det ud i pap:
Hvilket land i verden vil kunne finde sig i, at dens civilbefolkning bliver angrebet dag efter dag? Hvilket land i verden vil kunne finde sig i, at børn oplever, at deres ophold i børnehaver foregår i et beskyttelsesrum dag efter dag? Hvilket land i verden vil kunne finde sig i, at ældre, syge, børn og voksne flere gange i løbet af en nat må løbe ud af sengen og styrte ned i et beskyttelsesrum?
Hvilket land i verden vil kunne finde sig i, at raketter mere eller mindre tilfældigt slår ned i byer og blandt civile? Jeg tror ikke, at det land findes.
Men Israel skal åbenbart finde sig i det. Israel må åbenbart ikke sætte sig til modværge af den enkle grund, at de kyniske forbrydere i Hamas, som er Israels militære mål, ikke tør møde de israelske styrker i åben kamp, men tværtimod gemmer sig bag sagesløse palæstinensiske kvinder og børn, som de tager som gidsler, fotograferer ligene for så at bruge billederne som en del af den terror, de selv kalder en frihedskamp.
I en normal verden med normale, anstændige moralbegreber ville fordømmelsen hagle ned over de gidseltagere, der gemmer sig bag kvinder og børn, efter at de har sendt tusinder af raketter ind over en ligeledes sagesløs civilbefolkning.
Men det sker ikke. Det er jo jøder, det drejer sig om, og anti-semitismen fornægter sig ikke.
Og når Mogens Lykketoft på tirsdag kl. 17 er hovedtaler ved en demonstration på Københavns Rådhusplads under parolen Stop angrebene på civilbefolkningen i Gaza, nævner han garanteret ikke med et ord, at det netop er Hamas, der har taget civilbefolkningen som gidsler i en krig, de ikke selv tør udkæmpe.
Det samme vil formentlig gøre sig gældende en time senere, når demonstrationen fortsætter på Christiansborg Slotsplads, hvor lederen af Socialistisk Folkeparti, Villy Søvndal er hovedtaler. Her ville Søvndal ellers have en glimrende lejlighed til at opfordre de religiøse mørkemænd i Hamas om at gå ad helvede til!
Tværtimod vil både Lykketoft og Søvndal stik imod al moral og stik imod al menneskelig anstændighed naturligvis tage gidseltagernes parti og tordne mod det Israel, som forsvarer sig mod de forbryderiske gidseltagere i Hamas, der som deres erklærede mål har at udslette Mellemøstens eneste demokrati, Israel, fra landkortet.
For at legitimere deres feje medløberi og passivitet i forhold til Hamas voldelige terror vil Lykketoft og Søvndal formentlig hævde, at Hamas er demokratisk valgt.
Det var Hitler som bekendt også, og i lighed med Hamas tog også han en hel befolkning som gidsler. Ja, hele den frie verden.
Stikord: demokrati, Hamas, heilende palæstinensere, Israel, medløberi, religiøs terror
Nye kommentarer