Jette Plesner Dali

Offentliggjort d. 12. marts 2009 på Stiftenblog.dk og Altinget.dk

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) kom for nylig ud i et regulært stormvejr, da hun kritiserede, at Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard har indgået en aftale med Muslimernes Fællesråd, bl.a. repræsenteret ved imam Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain, om at disse skal stå for udviklingen af undervisningsmateriale til Københavns Kommune.

Skal man tro overborgmesteren, vil det nære samarbejde mellem på den ene side Københavns Kommune og på den anden stærkt reaktionære, ortodoksreligiøse muslimske organisationer – for nu at sige det pænt – hjælpe med integrationen af muslimer.Karen Jespersen er blevet voldsomt kritiseret – også af en stort set samlet presse – mens Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen bakker ministeren op i hendes kritik.

Og der er da også al mulig grund til at se med kritiske øjne på Københavns Kommunes knæfald for sharia.

Kravet om censur af danske skolebøger er nemlig ikke grebet ud af den blå luft, men blev fremsat første gang under den såkaldte Muhammedkrise.

Det skete ved en stort anlagt dialogkonference om religiøs og kulturel dialog i København i 2006. Konferencen var sponsoreret af Udenrigsministeriet og var – ifølge udenrigsminister Per Stig Møller (K) et forsøg på at dæmpe gemytterne i den islamiske verden …

Ved konferencen deltog bl.a. prædikanten Tareq al-Suweidan fra Kuwait, som ud over at forlange en undskyldning fra den danske regering lod forstå, at formålet med den såkaldte dialog med Vesten først og fremmest gik ud på at få EU til at ændre grænserne for, hvad man må sige om religiøse skikkelser:

- I ved ikke, hvor meget I har såret muslimernes følelser. Men jeg kender pulsen hos muslimer. Vi kræver en officiel undskyldning fra jeres regering over for ummah det islamiske verdenssamfund) og over for danske muslimer. Vi kræven en lov i EU og fra hele verden, som forbyder forhånelse af religiøse skikke.

TV-prædikanten, som efter sigende er utroligt populær i arabiske lande, slog fast, at hans krav i øvrigt blot lå i naturlig forlængelse af de krav til FN og EU, som OIC – Organisationen af Islamiske Lande vedtog i Dubai den 20. februar 2006.

Han blev bakket op i sine krav af en anden religiøs lærd, sheik Al Habib Ali Aljifri fra De Forenede Arabiske Emirater. Han krævede, at danske børn skulle lære om islam i skolerne på samme naturlige måde, som de blev undervist af Mother Teresa og Mahatma Gandhi for at fremme forståelsen af islam.

Fik den den i Undervisningsministeriet?

Samtlige krav blev ikke overraskende bakket op af den danske islamforsker Jørgen Bæk Simonsen, som var han betalt for det:

- Vi som danskere er ikke mentalt parate til at være globale. (…) De seneste tre valg herhjemme har været domineret af temaet os-mod-dem. Hvordan dette lille land forsvarer sig mod den islamiske verden. Det er deprimerende, at 5,1 millioner indbyggere er fanget i det spørgsmål.

Ud over kravet om censur af danske skolebøger, således at danske børn kunne modtage en korrekt fremstilling af profeten og islam, forlangte konferencens islamiske lærde også, at der oprettes (flere) arabisk-islamiske centre i Danmark samt et såkaldt Dialog-institut.

Dialog var i det hele taget et udtryk, som blev meget brugt ved konferencen.

Københavns Kommunes såkaldte dialog med Muslimernes Fællesråd er intet mindre end grotesk. Forklædt som integrationsarbejde fortsætter overborgmester Ritt Bjerregaard kommunens tradition for at lade kriminelle føre an i arbejdet med marginaliserede børn og unge.

Først var der ansættelse af Torkil Lauesen, tidligere chefideolog i Blekingegadebanden, som efter udstået fængselsstraf blev ansat i et statsstøttet kvarterløftprojekt, hvor Lauesen fik direkte adgang til børn og unge på Nørrebro.

Nu ansætter Ritt Bjerregaard så endnu en person, som tidligere er dømt for grov kriminalitet, til at have ansvaret for skolebøger og læseplaner for kommunens børn og unge.

Ifølge Ekstra Bladet blev Wahid Pedersen i 1983 således idømt ét år og fire måneders fængsel for narkohandel. Imamen stod tiltalt for handel med i alt ti kilo hash, men blev altså kun dømt for køb og salg af lidt over fem kilo, herunder indsmugling af to kilo fra Holland. Det var den grove narko-paragraf med en strafferamme på op til ti år, som retten tog i brug ved strafudmålingen.

Integrationsfremmende? Døm selv.

Som bekendt forsøger overborgmester Ritt Bjerregaard p.t. at tørre ansvaret for de omfattende problemer i Københavns Kommune af på den siddende regering.

Ud over de gener, som krigen mellem rivaliserende bander om bl.a. narko og våbenmarkedet påfører borgerne i landets hovedstad, er der så den mere værdibaserede kamp, nemlig spørgsmålet om, hvilke værdier de københavnske skolebørn skal indføres i via skolebøger og læseplaner.

Valget af imam Abdul Wahid Pedersen til at forestå netop dette vigtige arbejde er intet mindre end grotesk.

Ikke så meget fordi han er tidligere kriminel. Som bekendt er han ikke den eneste af slagsen i kommunens såkaldte pædagogiske indsats overfor børn og unge.

Men nok så meget på grund af, at Wahid Pedersen har erklæret sig fuldstændig enig med ovenstående arabiske, religiøse lærde i deres frihedsfjendske holdninger, ikke mindst når det gælder ytringsfrihed og kritik af religiøse lærde.