Jette Plesner Dali

Offentliggjort d. 16. marts 2009 på Stiftenblog.dk og Altinget.dk

Med et nyt dokument til vedtagelse på FN’s Durban II konference om racisme, har de muslimske OIC-lande nu tonet rent flag. Nu drejer det sig ikke længere om religionskritik generelt, men om, at det udelukkende er kritik af islam, der skal betragtes som racisme.

Det er Pakistan, hvor man i 1967 indførte sharia-lovgivningen, og hvor man med regeringens bemyndigelse nu praktiserer stening i de nordlige regioner, der har udarbejdet den nye resolution, som forhånd er sikret vedtagelse, når konferencen i slutningen af denne måned afholdes i Geneve.

Hensigten er ikke til at tage fejl af. De muslimske diktaturstater vil nu via FN ad bagvejen indføre shariaens bestemmelser om ytringsfrihed i vestens frie demokratiske samfund og således kriminalisere enhver mishagsytring om f. eks. imam Wahid Pedersens forsvar for stening og forfølgelse af muslimer, der konverterer til anden tro.

Det fremgår således af resolutionsudkastet, at FN’s medlemsstater i deres lovgivning fremover skal betragte kritik og forhånelse af islam som et alvorligt angreb på den menneskelige værdighed og en ansporing til religiøst had og vold. Altså den rene og uforfalskede sharia som forfattere, redaktører og journalister i de muslimske lande i øjeblikket lider under og fængsles efter.

For de muslimske lande er formålet med Durban II således ikke blot at bruge FN som et redskab til at knægte vestens demokratiske ytringsfrihed, men også at få FN til at legitimere de grove krænkelser af menneskerettighederne, der på ytringsfrihedens område dagligt finder sted i den muslimske verden.

Således er Durban II også et alvorligt anslag mod den svagt spirende demokratiseringsproces i den muslimske verden.

Lande som USA, Canada, Israel og Italien har allerede meddelt, at de vil boykotte denne parodi på en racismekonference som intet har med en konference at gøre i og med, at udfaldet er givet på forhånd. Nemlig at FN skal blåstemple den muslimske, racistiske indskrænkning af ytringsfriheden.

Derimod vil udenrigsminister Per Stig Møller (K) gerne deltage uden tanke for, at han netop ved at deltage er med til at blåstemple ikke blot en FN-vedtagelse af, at den frie verdens ytringsfrihed skal underkastes den muslimske sharia-lovgivning, men dermed også er med til at blåstemple en kvælning af den demokratiseringsproces, som han selv arbejder så ihærdigt på at få gennemført i den arabiske muslimske verden via Det Arabiske Inititativ, og som Danmark i øvrigt spenderer 100 millioner kroner på.

Det kan  således umuligt komme som nogen overraskelse for udenrigsministeren, at man ved at deltage i en afstemning forpligter sig til at efterleve afstemningsresultatet, uanset om man har stemt imod eller ej.

Hvis Per Stig Møller tror, at Danmark ved at deltage kan påvirke afstemningsresultatet, tager han alvorligt fejl. Som  chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama udtrykte det i jp.dk 14/3 i en kommentar til det nye resolutionsudkast:

-Udkastet viser klart, at det er en illusion, når Per Stig Møller skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at det ikke er for sent, og at det er muligt at forhandle. Det har længe været klart, at OIC-landene vil have en kriminalisering af religionskritik med, og når de fremsætter et udkast som dette, viser de, at de står fast.

Og Danmark bør også stå fast. Nemlig stå fast på, at ytringsfriheden er kompromisløs og under ingen omstændigheder til diskussion og i konsekvens heraf aflyse enhver form for deltagelse i denne spøgelseskonference.

Allerede i oktober sidste år meldte Pia Kjærsgaard som den eneste partileder klart ud, at Danmark skal holde sig væk. Hvis vi deltager, får vi et medansvar for resultatet og er dermed også med til at legitimere den fortsatte knægtelse af ytringsfriheden i de muslimske lande.

Fakta er, at jo flere, der boykotter denne konference, desto svagere og mere utroværdigt vil resultatet stå. Rent bortset fra at der vel efterhånden også snart må være en grænse for, hvad FN kan misbruges til. Også for en Per Stig Møller.